nyhed

Statsministeren udskriver valg til Folketinget

Statsministeren udskriver valg til Folketinget

editorial

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har udskrevet nyt valg til Folketinget, som skal finde sted den 05. juni 2019.

Af: Anders Lundtang Hansen

Det bliver på Grundlovsdag den 05. juni, at alle danskere skal til stemmeurerne for at afgive deres stemme på det parti eller den ønskede folketingskandidat, som de kunne tænke sig at se blive en del af det kommende Folketing.

Landets statsminister indtog tidligere i dag, den 07. maj, talerstolen i Folketinget for at udskrive valg til afholdelse i næste måned, efter han dagen forinden havde været et smut forbi Dronning Margrethe og bedt om tilladelse til dette med accept til følge.

Lars Løkke Rasmussen formåede også at udnytte sin taletid på talerstolen samme dag, ved forud for den officielle udskrivelse af Folketingsvalget at opfordre danskerne til at genvælge ham som statsminister til endnu en periode.

En fornemmelse af enighed
Dog supplerede landets statminister, at selvom det ofte kan se ud som om, der er stor uenighed blandt de valgte partier og dem, som ønsker at komme i Folketinget, så er der også en bred fællesforståelse for, at alle partier vil Danmark det bedste.

Således faldt valgdatoen ikke på den 26. maj, som det ellers var blevet spået, da der samme dato er valg til EU-parlamentet, som der allerede hænger plakater for i gadebilledet.

Derfor kan danskerne nu se frem til flere ugers valgdebat, hvor valgplakater vil hænge i gaderne, vordende politikere vil stemme dørklokkerne, og der ikke mindst vil være valgdebatter på TV, som ofte bliver udslagsgivende for, hvad flere danskere vælger at stemme i sidste øjeblik.

De seneste valgprognoser har dog ikke set pæne ud for statsministerens parti, Venstre, der ikke ligger særligt lunt i de seneste målinger, der er markant overhalet af blandt andet Socialdemokraterne.

Resultatet af valget vil ofte være afklaret sidst på valgdagen, hvor det endelige resultat er fastlåst dagen efter, den 06. juni.