nyhed

De fleste seniorpensionister vil ikke komme fra et job

De fleste seniorpensionister vil ikke komme fra et job

editorial

Den 2. maj offentliggjorde regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti en aftale om seniorpension, der skal gøre det muligt for nedslidte ældre at gå på pension før tid. Aftalen gælder for dem, der er så nedslidte, at de ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, og hvor der kun er seks år til, at de vil kunne gå på almindelig folkepension. Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2020. 

Nu viser tal fra Beskæftigelsesministeriet dog, at langt de fleste af dem, der vil kunne gå på seniorpension faktisk ikke er i arbejde i forvejen. Ud af de omkring 17.000, som ordningen forventes at kunne hjælpe, er det kun 3400, der kommer fra beskæftigelse. Det kan enten være som lønmodtager eller som selvstændig. De resterende 14.000 kommer fra andre former for offentlig ydelse som sygedagpenge eller ledighedsydelse. 

Socialdemokratiet er langt fra tilfredse med, at det er så nedslidte, der er i arbejde, der får glæde af seniorpensionen. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Mathias Tesfaye, mener, at det er utroværdigt og uhæderligt. Han beskylder regeringen for at have manipuleret med tallene, når det er så få i arbejde, der kan se frem til en seniorpension. Det afviser beskæftigelsesminister fra Venstre Troels Lund Poulsen dog. 

En person, der vil på seniorpension, skal opfylde en række forskellige krav. De skal have en lægefaglig vurdering, der beskriver, hvordan deres helbredstilstand er. Kommunen skal derfor ikke ind over på samme måde som tidligere. 

Derudover skal der som nævnt kun være 6 år til, at personen alligevel kunne være gået på pension, og at de kun kan arbejde 15 timer om ugen. Taksten for seniorpensionen kommer til at være på 18.875 kroner for enlige og 16.044 kroner for folk, der er en del af et par. Der vil også blive lagt vægt på, at vedkommende har haft en lang tilknytning til arbejdsmarkedet forud for pensionen. Det vil være i hvert fald 20-25 år på arbejdsmarkedet. 

Kilde: dr.dk