Få din læseglæde igen med lydbøger på dansk
Jeg har altid været vild med bøger – og med at fordybe mig i dem. Lige siden min pure ungdom har jeg brugt bøger og læsning som tilflugt, afslapning og adspredelse, gerne i mange timer om dagen. Biblioteket var himlen for sådan én som mig, som gerne tilbragte flere dage i træk fordybet i den samme bog, kun afbrudt af irriterende pligter i forbindelse med skole og arbejde.
Min tid på universitet var ligeledes en sand åbenbaring for mig som læsehest, men efter at jeg blev færdiguddannet, fik job, blev gift og fik børn, gled læsningen ærgerligt nok lidt i baggrunden. Nu er jeg nået en alder, hvor jobbet ikke længere fylder, idet jeg har ladet mig pensionere – og så er der atter tid til at besøge en verden af spændende krimi plot, uhyggelige gys, smertelige og tårefremkaldende romancer og selvfølgelig de historiske slægts romaner, som er kommet til at stå mit hjerte meget nær.
Lydbøger – når synet svigter, men læselysten ikke gør
Desværre oplever jeg endnu en bieffekt ved min alder. Mine øjne er ikke længere hvad de har været, og efter flere stær operationer (og et syn, som generelt er svagt) har jeg måttet kaste håndklædet i ringen. Jeg kan simpelt hen ikke holde til at læse bøger i flere timer om dagen lige som før. Dette har været en rigtig ulykkelig erkendelse, lige indtil min søn og svigerdatter forærede mig et abonnement på Politiken Books og sørgede for, at jeg fik den tilhørende app installeret på min telefon.
Siden da har jeg med største fornøjelse ”læst” adskillige lydbøger fra Politiken Books’ store og varierede katalog. Her finder jeg bøger inden for alle genrer, og selvfølgelig indlæst på fejlfrit dansk, så selv mine slidte, gamle ører kan følge med. Jeg kan på det varmeste anbefale et abonnement på Politiken Books!