Turen går til kvalitet for pengene

Hjem » Turen går til kvalitet for pengene

Når Danskerne i år rejser ud i verden, er der særligt tre lande, der topper listen over populære charterdestinationer. Mens en velkendt ø tæt på Danmark, stadig trækker folk til med billige flybilletter. For uanset om turen går til badestrande eller storbyer, så rejser vi efter at få så meget kvalitet som muligt for pengene, mener en rejsearrangør.

Går efter prisen og kvaliteten

Selvom verden er fyldt med spændende rejsemål, så er der særligt tre destinationer, som danskerne vælger, når de skal på charterferie i udlandet. Ifølge Troels Hansen, direktør i Sun Tours, er Spanien, Grækenland og Tyrkiet de tre favoritter, når turen går til sol og varme udenfor Danmarks grænser. Ifølge rejsedirektøren kan de tre rejsemål lidt forskelligt. Tyrkiet lokker med en ferie, hvor du får rigtig meget for pengene, mens Grækenland hitter hos dem, der vil have meget kvalitet på deres ferie. Endelig trækker Mallorca stadig mange danskere til de skønne strande på den spanske ferieø.

London hitter fortsat

Når det kommer til storbyferier, så holder de fleste danskere sig til de velkendte byer som for eksempel Barcelona, Rom og Paris. Det viser en opgørelse foretaget hos hotel- og rejsesøgemaskinen Momondo over de destinationer, danskerne har søgt allermest på i 2018. Men der er faktisk en storby, der fuldstændig slår benene væk under de andre tre byer. På trods af brexit og politisk kaos i England forsætter danskerne med ivrigt at rejse til London. Her finder man inden for en kort rejsetid en by med virkelig mange seværdigheder. De billige flybilletter dertil betyder også, at mange vælger byen ved Themsen som oplagt mål for en forlænget weekend. Opgørelsen hos Momondo viser, at destinationer som Bangkok i Thailand og New York i USA, kommer ind på en henholdsvis fjerde og sjette plads på listen over de mest søgte destinationer i 2018.

Onlinesalg ApS
Gammel Køge Landevej 55
DK-2500 Valby
Tlf. +45 44 40 40 65
CVR 33640684

Scroll til toppen